Om Camilla

cape6

Velkommen til!

Mit navn er Camilla Pedersen, og jeg har i mange år arbejdet med mennesker, der af forskellige årsager har haft det svært i livet. Det er både en personlig og faglig interesse for mig at hjælpe personer, der kæmper med udfordringer og støtte dem i at få den hverdag og det liv, de ønsker.

Gennem min virksomhed hjælper og styrker jeg unge og voksne til at stå stærkere i sig selv og kunne tilvælge de ting i livet, som de drømmer om.
At få klarhed og kunne udleve sin drøm, giver oplevelsen af mening – men det kræver samtidig, at man får tilpasset sin hverdag og sit liv, til den person man er.
Min holdning er, at det ikke er dig, der skal tilpasse dig normer og forventninger eller livet generelt – men at det er dét, der skal tilpasses dig.
– Og den proces kan jeg støtte dig i.

Faglig baggrund

Jeg er uddannet psykolog med grundautorisation ved Københavns Universitet i januar 2026 og er tidligere uddannet socialrådgiver i år 2017.

Som socialrådgiver arbejdede jeg i et jobcenter i ca. 6 år, hvor jeg var sagsbehandler for kontanthjælpsmodtagere. Her havde jeg mange forskellige arbejdsopgaver, men skulle primært hjælpe borgerne med deres forskellige udfordringer og med at få et arbejde.
Det job har givet mig stor erfaring med samtaler med voksne, som har udfordringer med fysisk og psykisk sygdom, misbrug, hjemløshed, ensomhed og andre sociale problematikker.
Da jeg stoppede mit arbejde i jobcenteret i 2022, fik jeg arbejde hos Lyngby Psykiatriklinik, hvor jeg hjalp til med at udrede unge og voksne for ADHD og ADD, samt tilbød støttende samtaler til de patienter, der havde behov for det.

Efterfølgende var jeg ansat som stresscoach og hjalp personer, der var sygemeldte med stress. Gennem coachende forløb hjalp jeg disse personer med først og fremmest at få det bedre, og derefter med enten at vende godt tilbage til arbejdet eller at skifte retning i arbejdslivet.

Siden 2025 har jeg dog udelukkende arbejdet som selvstændig med de forløb og produkter, som jeg tilbyder gennem min virksomhed ☺️

Gennemførte kurser

Udover mine uddannelser og erhvervserfaring tager jeg også løbende forskellige kurser.
Jeg har bl.a. gennemført kurser i:

Om mig som person

Min personlige historie

Udover faglige interesser og kompetencer har min personlige baggrund også indflydelse på, hvorfor jeg gerne vil styrke andre til at tilvælge dem selv og det liv, de drømmer om.

Jeg har været plaget af præstationsangst og socialfobi og har haft det ekstremt svært med situationer, hvor jeg følte, at jeg skulle “bedømmes” af andre.

Jeg har kørt derudaf i præstationsræset og gjort alt det “rigtige” – fået gode karakterer og blevet hurtigt færdiguddannet socialrådgiver som 23 årig.

Jeg har været sygemeldt med stress og oplevet stresssymptomer af flere omgange.

Jeg har været i tvivl om min uddannelse og mit arbejde, og hvad jeg ville med mit liv.

Jeg har lyttet lidt for meget til andres meninger og samfundets normer – og glemt at lytte til mig selv.

Men jeg lærte at lytte til mig selv – og fandt ind til mine egne behov og drømme i livet. I dag lever jeg et liv, der er langt mere i overensstemmelse med, hvem jeg er som person.

Jeg har en hverdag, hvor jeg giver plads til mig selv, til at få ro og ikke opleve stress igen på samme måde.

En hverdag og et liv der passer til min person og mine livsværdier.

– Og sådan en hverdag og liv, vil jeg så gerne hjælpe dig med at få

Sådan vil du opleve, at jeg er i samtalen med dig

Du vil i samtalerne med mig møde en professionel faglighed, men i ligeså høj grad møde en der lytter, giver dig plads og ikke dømmer dig. Det vigtigste for mig er, at jeg får hjulpet dig med dine aktuelle udfordringer, som du oplever dem nu og her, men også at jeg får vejledt dig i, hvordan du fremadrettet kan bevare en positiv fremgang.

Måske forestiller du dig en “klassisk” psykolog, som sidder i sin stol og lytter og bare venter på, at du skal sige noget.
– Sådan er jeg ikke.

Selvfølgelig får du plads og tid til at tale om det, du har brug for, men jeg deltager selv aktivt i vores samtaler, og der kommer derfor ikke til at være lang pinlig tavshed 😊